Den Alternative Skole er blevet til Nordsjællands Friskole

Den Alternative Skole har skiftet navn og er blevet til Nordsjællands Friskole. Det er blevet besluttet med virkning fra starten af skoleåret 2019/20.

Tiden er løbet fra det gamle navn, der kan opfattes som om, skolen er i opposition til det øvrige samfund og uddannelsessystem. Det er ikke tilfældet.

Nordsjællands Friskole er for alle og er et nærliggende valg for elever fra 7. – 10. klasse fra hele Nordsjælland, der ønsker at gå på en skole med små klasser og masser af nærvær.

Skolens værdier uændrede. Vi lægger vægt på demokrati og inddragelse – skolens elever har for eksempel været med til at udvikle det nye navn. Vi lægger også fortsat vægt på problemløsende projektundervisning. Og eleverne hører – ligesom hidtil – både til en årgangsbestemt klasse og til en hjemmegruppe, der går på tværs af årgangene. Mange af skolens faglige og sociale aktiviteter er forankret i hjemmegrupperne.

Det er derfor, vi og eleverne opfatter Nordsjællands Friskole lidt som at gå på efterskole – bare uden at flytte hjemmefra.

Gå til forsiden