en demokratisk skole
Nordsjællands Friskole i Hillerød
Oplev Nordsjællands Friskole for elever i 7-9 klasse med en særlig ånd og fællesskab der både rummer god plads til forskellighed, og som giver den enkelte elev både indflydelse og ansvar.
Nordsjællands Friskole
Et godt sted at være
Nordsjællands Friskole er en demokratisk skole, hvor elever har indflydelse på deres skolegang og den daglige drift, hvor ældre har pligt til at lære yngre ansvar og respekt, og hvor læring betragtes som både opdragelse og undervisning.
På skolen er der inkluderende og forpligtende fællesskaber af faglig / social karakter, som eleverne lærer i og udvikler sig i. På den måde forbereder skolen eleverne til at indgå i større fællesskaber, som ruster dem til deltagelse i et demokratisk samfund.
Er dit barns karakter mere end et tal?
På Nordsjællands Friskole udvikler vi vores elever både fagligt og personligt. Vores ambition er at sende helstøbte mennesker, med mod og mening, videre i livet. At skabe selvstændige og empatiske unge voksne, der har forudsætninger og mod på at tage aktiv del i et moderne, omskifteligt samfund.
7. – 9. klasse
Nordsjællands Friskole er for elever fra 7. til 9. klasse, og er en del af den danske friskoletradition.
Vi lægger vægt på almen, demokratisk dannelse, tværfaglighed og international nysgerrighed. Alle klasser på skolen er små.
Det giver os mulighed for at arbejde tæt med den enkelte elev og dennes udvikling – og det styrker elevernes forudsætninger for at skabe stærke relationer og have en plads i fællesskabet.
Praktisk information
Alle der optages på Nordsjællands Friskole, skal have været på besøg først. Her viser nuværende elever rundt og fortæller om hverdagen. Efter rundvisningen fortæller vores skoleleder Morten om skolen og vores værdier, og vi har samtidigt mulighed for at aftale efterfølgende besøgsdage eller praktikdage.
Løbende optagelse
Vi har løbende optagelse, så dit barn kan blive en del af skolen når som helst på året. Alle der optages på Nordsjællands Friskole, skal have været på besøg først.