Undervisning på NF
De konkrete aktiviteter der hører til linjefaget, er en del af grundlaget for den personlige, faglige og sociale udvikling skolen ønsker at fremme hos eleverne.
En vigtig del af undervisningen
Det enkelte linjefag vil i løbet af et år udfordre eleven med materialer, teknikker, færdigheder, kulturel viden og indsigt, samarbejdsevner og kommunikative evner. Nogle læringsaktiviteter er individuelle og andre er socialiserende.
Linjefagene indeholder både et teoretisk videns element, et praktisk øve- og udførelses element og et formidlings element.
De linjefaglige kompetenceområder er:
- Analyse og forståelse
- Praktiske, tekniske færdigheder
- Ekspressiv kommunikation og formidling
Linjefaget planlægges tematisk og projektorienteret. Læringsprocesserne sker i vekselvirkning mellem teori og praksis. Undertiden kan det være meningsfuldt at skille praksis og teori fra hinanden. Man forbereder sig gennem de forskellige arbejdsprocesser til sammen at kunne skabe og formidle ekspressive, æstetiske udtryk.
Linjefaget er elevens selvstændige valg, og det er ikke prøvefag. Det er medvirkende til at der gives et særligt frirum for fordybelse og dvælen ved enkelte elementer i faget.
Linjefaget er almendannende
Dets særlige muligheder for eleverne at udvikle emotionelle, ekspressive og kommunikative sider, åbner til almendannelsen. Dermed bidrager linjefaget til den samlede dannelsesproces eleven gennemgår på skolen.
For hvert linjefag laves en undervisningsramme som årsplan. For hver elev er der medtænkt en fortløbende lærings- og udviklingsprogression over de år, som eleven er i hjemmegruppen. 2 uger om året gives der mulighed for ekstra fordybelse i linjefaget, i det vi kalder linjefagsuger. Her arbejdes der kun med linjefaget.
Elever og lærere vælger i fællesskab et fælles tema for ugerne, som hver hjemmegruppe med deres specifikke linjefag skal arbejde i de 14 dage. Temaet giver en sammenhæng i den fremvisning, der er til linjefagsafslutningen, hvor hvert fag præsenterer deres resultat af de to ugers fordybelse i temaet.
De to bærende fællesskaber på skolen: Årgangsklassen og hjemmegruppen
Årgangsklassen
I årgangsklasserne arbejder eleverne med både grundfagene og projektundervisning. Grundfagene udvikler elevernes fagspecifikke kompetencer i dansk, matematik, engelsk, tysk og naturfag (fysik/kemi, biologi og geografi). I projektundervisningen arbejdes på tværs af fagene, og undervisningen rummer faglige elementer fra samfundsfag, historie, religion, fysik/kemi, biologi og geografi.
Hvert år har et årstema, og der er på hvert klassetrin 5 (7. + 8. årgang) eller 4 (9. årgang) projektforløb hver á 5 ugers varighed. Projektforløbenes indhold relaterer alle til årstemaet.
Der anvendes altid flere forskellige arbejdsformer, og eleverne er aktive i både planlægning, udførelse og formidling. Derudover inddrages eleverne gradvist i tilrettelæggelse af projektforløbene, og der indgår også en relevant studietur.
Hjemmegrupper
Hjemmegrupperne er elevernes sociale og personlige base gennem deres tid på Nordsjællands Friskole. Hjemmegruppen er defineret ud fra elevernes linjefag og går på tværs af alder og klassetrin. På den måde skaber vi en ramme med et værdsat fællesskab mellem både ældre og yngre elever. Grupperne er rammen om vores målrettede arbejde med elevernes personlige udvikling, kammeratskaber og lysten til at blive udfordret, være opsøgende og lære nyt.
Hjemmegruppen har også en demokratisk dimension, da de er grundlaget for skoledemokratiet. Hver gruppe har en repræsentant i skolens elevråd, som styrer og tilrettelægger fællesmøderne for hele skolen. Skolen inddrager eleverne i beslutninger vedrørende samvær og undervisning, og der arbejdes målrettet med den demokratiske dialog og beslutningsproces.
Skolens idrætsundervisning foregår også på tværs af årgangene. Hver onsdag eftermiddag har alle elever idræt i halvanden time i Frederiksborghallen. Nordsjællands Friskole har fire hjemmegrupper med tilknyttede linjefag:
På Nordsjællands Friskole arbejder vi målrettet med demokratisk dannelse, dialog og beslutningsproces.
Eleverne inddrages i centrale beslutninger på skolen – bl.a. omkring undervisning og samvær. På den måde lærer eleverne at læring og udvikling kræver, at man engagerer sig og deltager aktivt.
Elevrådet, som vi kalder fællesrådet (FR), består af én elev fra hver hjemmegruppe og hvert klassetrin og en lærer. De arbejder på at forbedre vilkårene for undervisning og samvær i bred forstand på skolen. Blandt arbejdsopgaverne er forberedelse og planlægning af to månedlige fællesmøder for alle elever og lærere. FR udarbejder oplæg, som bliver behandlet i hjemmegrupperne først og dernæst i fællesskab på fællesmøderne.
Hvert år afholdes en planlægningslejrskole på skolen. Den er planlagt af valgte lærere og elever, som har forberedt diskussioner og samtaler om skolen i bred forstand. Blandt andet på baggrund af en grundig evaluering af de enkelte årganges projektårsplaner præsenteres udkast til kommende års projektårsplaner. To valgte elever deltager og bidrager til bestyrelsesmøderne.
Hvis man vil engagere elevernes i skolen, må man inddrage dem – også i de store beslutninger.
Derfor er det på Nordsjællands Friskole ikke kun lærere og ledelse, der evaluerer eleverne. Eleverne evaluerer også skolen. Elevernes udbytte af undervisningen evalueres løbende af alle deres lærere. Udover den faglige evaluering omfatter det elevernes personlige, sociale og praksisfaglige kompetencer.
Der afholdes to skole-hjem-samtaler i løbet af et skoleår, den første i efteråret og den anden i foråret. Her gennemgås skolens vurdering af eleven sammen med eleven og forældrene, og der laves aftaler for elevens fortsatte positive udvikling. Hjemmegrupperne evalueres to gange i skoleåret: en halvårsevaluering op til juleferien og en helårsevaluering lige før sommerferien.
Her evaluerer elever og lærere undervisningen i fællesskab – herunder elevernes faglige standpunkt og personlige, sociale og praksisfaglige kompetencer. Til de elever, der stopper på skolen ved årets afslutning, giver hjemmegruppelæreren en skriftlig evaluering, som sammenfatter elevens udvikling, den tid vedkommende har gået på skolen.
Planlægningslejrskolen danner hvert år ramme om en samlet evaluering af undervisningen på Nordsjællands Friskole. Den afholdes i slutningen af skoleåret og forberedes af elever og lærere. De udarbejder et oplæg til debat målrettet forbedring af skolens undervisning. Processen resulterer i et arbejdsredskab – kaldet ”Planlægningsmappen” – som vi inddrager aktivt i det efterfølgende skoleår.
Referencer & Udtalelser
Sådan er det at være forældre og elev hos Nordsjællands Friskole
