Linjefaget billedkunst
Verden er fuld af billeder, og et billede siger mere end tusinde ord.
I arbejdet med billedkunst...
– arbejder vi med billeder. Vi udtrykker følelser og budskaber i forskellige typer billeder, vi ser på og fortolker billeder – og vi øver os i at få ideer og arbejde med dem i en proces fra ide over skitser til færdigt værk. Derfor er arbejdet med billedkunst relevant i forhold til at forstå den verden, som omgiver os, og i forhold til at lære at udtrykke sig kreativt.
At blive bekendt med farver, former, kontraster og forskellige materialer er ligesom at lære ordene i et sprog, og når vi lærer at sætte dem sammen, kan vi både blive bedre til at udtrykke vores egne budskaber og forstå budskabet i andres værker. I løbet af et skoleår arbejder eleverne på vores skole i Hillerød fx med iagttagelsestegning, farvelære, akrylmaling, skulptur, perspektiv, kunsthistorie og sammenhængen mellem budskab, materiale og stil.
Du skal ikke kunne noget bestemt i forvejen for at være med i billedkunst, men du skal have lyst til at være aktiv og være klar til at øve dig for at blive bedre til at arbejde med billeder.
Referencer & Udtalelser
Sådan er det at være forældre og elev hos Nordsjællands Friskole










