Grundfag Natur
Undervisningen i naturfag
Naturfaget på skolen er en sammentænkning af fagene biologi, fysik/kemi og den naturvidenskabelige del af geografi. Fagene har hver deres genstandsfelt, men deler den naturvidenskabelige tænkemåde og –metode.
Med dette fælles udgangspunkt skal naturfag etablere en grundlæggende naturvidenskabelig forståelse, tænkemåde og dannelse, og i øvrigt danne grundlag for anvendelse af de naturvidenskabelige fag i skolens projektfag.
De naturvidenskabelige fag bliver berørt enkeltvis og sammen, og undervisningen vil være en vekslen mellem teori og praksis. Det tilstræbes at der arbejdes eksplorativt og tematisk, med indlagte ekskursioner og inddragelse af IT og eksterne ressourcer hvor det kan lade sig gøre.
Henvisning til fælles mål:
Vi forholder os i undervisningen gennem årene til de fælles mål for fysik/kemi, biologi og geografi, som er opstillet af undervisningsministeriet.
Progressionen i faget er anlagt i forhold til den udvikling og stigende kompleksitet i emnerne, og årgangenes temaer i projektfaget:
- 7. årgang – det grundlæggende
- Tema: ”Naturvidenskab som fagområde” Atomer og molekyler, grundstoffer, laboratorieteknik og –sikkerhed, grundlæggende feltarbejde, el-lære, magnetisme, cellelære, biotoper, introduktion til naturvidenskabelig metode, kroppen
- 8. årgang – det nære
- Tema: ”Naturen som ressource” Fotosyntese, udvikling af kulturplanter og husdyr, landskaber, fødevareproduktion, næringsstoffer, grundstoffers kredsløb, økologiske og konventionelle landbrug
- 9. årgang – vores verden
- Tema: ”Bæredygtighed” Syrer & baser, energi, elektromagnetisme, kernefysik, proteinsyntese, genetik, evolution, økologi, pladetektonik, meteorologi, klima, forbrænding